TRÆNE
KLATRE
MØDES
BALANCERE
Plateau er et unikt legetårn til træning af overkroppen og samtidig et cool mødested. Legeskallerne i centrum af legetårnet appellerer til børns behov for at være sammen med vennerne ved at give dem et sted hvor de kan snakke og samtidig iagttage de øvrige aktiviteter på legepladsen. Den nye COROFLEX netkonstruktion giver mulighed for at træne balanceevne i det åbne og robuste klatrenet. Ved siden af nettet findes en kolbøttestang - en klassiker som børn simpelthen ikke kan modstå. Den populære Zig-Zag armgang er understøttet af en bølgende balancegang, som træner overkroppen og rumfornemmelsen. Legeaktiviteterne er designet så de er lige sjove hvad enten man leger på legetårnet alene eller sammen med vennerne.